AMAGERBANEN - PLYSSEN

Gå til indhold

Hoved menu:

AMAGERBANEN

HISTORIE


Tre stationer på Amagerbanen
På Plyssen har vi en lille udstilling med modeller af tre stationer på Amagerbanen, der var/er beliggende i Tårnby Kommune:


Syrevej
Der blev ikke fra begyndelsen bygget en station ved Syrefabriksvej i Kastrup. De første opstillings- og sidespor var anlagt allerede fra banens åbning, men man regnede med, at den papirmæssige ekspedition kunne foretages fra Kastrup station. Her havde man tilsyneladende forregnet sig, og allerede et år efter åbningen af banen, måtte man også åbne en station her med navnet ”Syrevej”. Stationsbygningen er dog ikke -som de øvrige- tegnet af DSB´s arkitekt Heinr. Wenck.


De store godsmængder til stationen gjorde det nødvendigt at anlægge en betjent station også her, og her opstod et ganske stort sidesporsnet i årenes løb.

Kastrup
Næste station var banens største mellemstation Kastrup, hvor hovedkontoret var placeret. Af virksomheder omkring denne station kan nævnes Kastrup Glasværk, Kastrup Kalkværk, Dansk Porcelænsfabrik og Det Danske Petroleums-Aktieselskab, der lå langs havnebanen.



Tømmerup
Hvis man spørger tilfældige mennesker rundt i landet, er det vist ikke mange, der umiddelbart ved, hvor Tømmerup ligger, -måske ligger byen lidt i ”skyggen” af såvel København som Lufthavnen, og er vel også blevet kraftigt ”amputeret” af sidstnævnte. I ”gamle dage” gik landevejen (Amager Landevej) lige gennem byen på sin vej til Store Magleby og Dragør. Det gør den for så vidt endnu, men lige syd for byen, ud for den stadig eksisterende Tømmerup Stationsvej, skal man i vore dage dreje til højre, for ca. 1 km længere mod vest, at komme til den ”nye” omfartsvej (Englandsvej) uden om -og alligevel også under- start- og landingsbanerne for den udvidede Københavns Lufthavn i Kastrup.



Tekst og tegninger på denne side er fra E.V. Pedersens hjemmeside www.evp.dk og www.jernbanen.dk


Du kan hente ovenstående
som en folder i pdf-format ved at trykke
her


 
Copyright 2016. All rights reserved. Plyssen
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu